Højtiderne har efterhånden for vane at blive mere stressede end hyggelige, hvilket absolut ikke er meningen. Ekstra stress og jag rammer ofte, når der skal sendes gaver frem og tilbage over grænserne. Vi giver dig en kort og konkret liste over hvad du skal gøre i forbindelse med gaveræs over grænserne, så du i stedet kan koncentrere dig om hyggen.
Hvad skal man sende?
Et problem mange udenlandsdanskere kender til, er at skulle finde på gaver til deres familie i Danmark. Mange udenlandsdanskere der har boet udenfor Danmark i mange år, er måske endda på gaver med personer de aldrig har mødt før. Generelt er det svært at købe personlige gaver til folk du ser eller snakker med sjældent, da det ikke altid er muligt at danne den relation der skal til, for at finde på de gode og personlige gaver. Hvad gør man så?
Man vil altid gerne give en gave, som modtageren kan bruge og/eller ønsker sig. I denne sammenhæng er gavekort en god gaveide! Det er dog ofte svært at finde en butik eller andet at købe et gavekort til, hvis man fx sidder på den anden side af jorden. Ingen jule- eller gavestress, du kan finde al den hjælp du skal bruge lige her.
Til og fra Danmark – der er forskel!
Der er stor forskel på, om du skal sende gaver til eller fra Danmark. Når du skal sende gaver fra Danmark er der nogle regler du bør gøre dig bekendt med og huske på. Først og fremmest skal du vide, at der findes forskellige regler fra land til land. På Post Danmarks hjemmeside kan du finde en komplet liste over de lande disse sender post til, og derudfra se hvilke regler og krav der gør sig gældende for post i det pågældende land.
Der er dog nogle få grundregler der gør sig gældende, når du skal sende gaver til udlandet:
- Hvis dit brev eller pakke kun indeholder almindelig korrespondance, fx et julekort, sendes dette uden følgepapirer.
- Indeholder dit brev/pakke toldpligtigt indhold, og skal dette sendes til et land udenfor EU, skal du udfylde toldpapirer. Toldpapirerne skal indeholde en grundig beskrivelse af indhold og værdi.
- Hvis indholdet af din pakke/brev er under 300 SDR (ca. 2600 kroner), skal der udfyldes og påklistres en grøn toldetiket på pakken.
- Er indholdet af din forsendelse over 300 SDR, skal der udfyldes tolddeklarationer.
Det er dit ansvar – dobbelttjek!
Går gavestrømmen derimod går den anden vej og til Danmark, er der også vigtige ting at huske på. Denne vej skal du nemlig være opmærksom på hvilken slags pakketype du skal vælge, samt tage stilling til, om der findes en billigere form for forsendelse.
Derudover er det dit ansvar alene at tjekke og gøre sig bekendt med hvilke toldregler, der gælder i Danmark. Desuden står du også til ansvar, hvis du har sendt noget til Danmark, som ikke må indføres i landet.
Seneste kommentarer