Selvom integrationsydelsen blev indført fra 1. september 2015, er der stadig mange, som er usikker på, hvordan ydelsen fungerer. Helt basalt minder ydelsen om den starthjælp eksisterede fra 2002 til år 2012.

Integrationsydelsen gives i stedet for kontanthjælp og er på niveau med den SU, som gives til danske studerende. Det vil sige, at der også er mulighed for tillæg, hvis man eksempelvis har børn. I praksis er der dog visse forskelle idet SU-modtagere har mulighed for at supplere deres SU med lån eller benytte sig af beskæftigelsesfradraget.

Etniske danskere rammes også

Integrationsydelsen har især været udskældt, fordi den rammer etniske danskere, som vender hjem efter en årrække i udlandet. Helt præcist ender man på integrationsydelsen, hvis man ikke har boet i Danmark i syv og ud af de seneste otte år.

Ydelsen skaber kritik hos jurister, som mener at de er i strid med EU-retten, som siger at danske statsborgere har ret til at bevæge sig frit i EU og ikke må stilles dårligere af den grund.

Hvis du bor i udlandet og overvejer at vende hjem, skal du med andre ord være opmærksom på, at du kan blive ramt af integrationsydelsen – også selvom du er dansk statsborger.