Det kan være svært at vende hjem til Danmark, hvis du har været bosat i udlandet i længere tid. Det er ikke bare vejret og maden, der ændrer sig – det gør sproget, kulturen og menneskene også. Har du børn, som flytter med hjem til Danmark, har du måske dine bekymringer omkring, hvorvidt de kan falde til med alle de forandringer, der er. Sproget kan i sig selv volde en del problemer, for let’s face it – dansk er ikke det letteste sprog at lære.
Men når det er sagt, så er børn også formidable til at tilpasse sig – specielt når de er mindre. Her lærer de hurtigt at indgå i de nye rammer og med nyt ordforråd. Det kan derfor siges at være en gave for dit barn, som kommer til at vokse op med to sprog at kunne gebærde sig på.
Men hvordan giver du dit barn de bedste betingelser for at lære et nyt sprog? Det har vi lavet en lille guide til:
-
Tal, tal, tal
Har du boet i udlandet med en samlever af anden nationalitet, er det ikke sikkert, at det har været naturligt at snakke dansk derhjemme under dit barns opvækst. Det er heller ikke sikkert, at der kommer til at være meget mere dansk-snak omkring middagsbordet, fordi I nu er flyttet til Danmark. En ting er dog sikkert – jo mere dit barn hører dansk – jo hurtigere går det med at lære sproget. Udnyt, at du nu kan høre radio, se film og fjernsyn med dansk tale. Det betyder meget, at dit barn hele tiden bliver stimuleret af det talte sprog. Derudover hjælper det forståelsen, at barnet kan se noget afbilledet på en fjernsynsskærm, samtidig med, at det også bliver forklaret på dansk. Herved lærer de bedre at forstå, hvad der bliver sagt.
-
Læs, læs, læs
Der er mange fordele ved at lære dit barn glæden ved at læse allerede tidligt i barndommen. Udover at det stimulerer barnets fantasi og øger indlæringsevnen, så udvider og udvikler det også barnets sprog. Barnet kommer i bøgerne til at læse ord, som legekammeraterne ikke bruger på legepladsen.
Læs desuden Tre gode grunde til at lære dit barn at læse
At bøger derudover tilbyder god underholdning samtidig med at barnet lærer, er en vigtig del af læringsprocessen for børn. Forskning har desuden vist, at børn allerede i en tidlig alder tillægger sig lysten til at læse. Det er derfor vigtig, at der er gode minder og god underholdning forbundet hermed. Læselysten er en gave, som kan holde ved langt op i voksenlivet.
-
Leg, leg leg
Læring og leg går godt hånd i hånd. Børn, og for den sags skyld voksne, lærer nemlig rigtig godt, når de leger. På den måde glemmer de helt, at tingene kan være svære.
Så sørg for at barnet får nogle gode legekammerater fra start, så det ikke kun er i skolen, hun/han ser sine kammerater.
Seneste kommentarer